21. september – 8. oktober 2023

Galleri Virak:
Jørgen Agerbæk
Charlotte Rydborg
Else Kjeldsen
Lillian Hammer
Lone Johannessen

Samt
Erna Iversen(Ebeltoft)

Kunstnere fra Vendsyssel er glade for at udstille i Tinggalleriet, Tinghuset

Vi inviterer til fernisering torsdag den 21. september kl. 14.00 – 16.00, hvor vi også serverer lidt mundgodt!

Sidste sommer udstillede 4 nordjyske kunstnere i Tinggalleriet. Det blev de så begejstret for, at de udstiller igen i år, dog udvidet med 2 kunstnere mere. Alle har deres rod i Galleri Virak i Frederikshavn, dog har Erna Iversen flyttet sine teltpæle til Ebeltoft. Erna afprøver forskellige teknikker og benspænd for at udfordre sit udtryk i olie og akryl. Ofte er naturen og landskabet hendes inspiration.

Charlotte Rydborg arbejder både med fladen og rummet. Hun maler ofte mennesker og har malet portrætter i mange år. Rumligheden kommer frem i hendes arbejder med pil og papir, som hun omdanner til uroer, lamper, både mm.

Else Keldsens motivverden er naturabstraktioner. Det er ekspressive lag-på-lag malerier med viljestærk penselføring og nuanceret farveholdning

Jørgen Agerbæks billeder er farverige med livlige penselstrøg. Hans arbejdsmetode er hurtig og impulsiv i en slags naturlig impressionisme. Han udfolder sig også i leg med leret.

Lillian Hammer arbejder meget intuitivt og lader farverne, det abstrakte og det figurative spille sammen. Hun eksperimenterer med farver og former, så derved opstår der spændende motiver.

Lone Johannessen finder inspiration fra de steder hun har oplevet, sten, klipper eller linjer i landskabet. Hendes udtryk bliver mere grafisk end rent naturalistisk.