Danske sange med guitarist og sangskriver Martin Blom

Torsdag 21. november 2024 kl. 19.00 i Tinghuset, Torvet 5, Ebeltoft.

Kunstforeningens kulturaften vil i november måned være en koncert med guitarist og sangskriver Martin Blom. Ny udgivelse er undervejs i 2024 med Martin Bloms egne sange på dansk. Musikken hviler på en bund af americana, blues og rootsrock med den nordiske visetradition som gæst. MartinBlom har en række soloudgivelser bag sig: “Lyset kommer igen” (EP, 2018), “Sange fra ødekirken” (2015), “Crossing The Water” (2014). Udover egne sange og solo-optræden er Martin Blom med i flere bands, blandt andre bluesbandet Trouble Cats og trioen Sidetrackers. Se mere martinblom.dk

 

Der vil som vanligt være et begrænset antal billetter.

Entrépris: 75 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke medlemmer

Billetter kan reserveres på mail: kultur@ebeltoftkunstforening.dk
Skriv navn, medlemsnummer og antal. Betaling ved indgangen. Du betaler enten kontant eller via mobilepay 2337 1945 (kasserer Povl G. Schmidt).

Arrangementet er støttet af Syddjurs Kommunes Kulturpulje.