15. marts – 30. marts 2025

 

Susanne Robak, billedkunstner

Rasmus Robak, illustrator

Mette Robak, billedkunstner

3 x Robak

3 x Robak består af min ældste datter, Mette og min yngste søn, Rasmus.
Mette, Rasmus og jeg har udstillet sammen i mange år.

Rasmus:
Rasmus har tegnet siden, han var barn. Han tegnede meget detaljeret dengang og det gør han stadigvæk.
Jeg synes altid, det er spændende at dykke ned i hans værker og få de mest finurlige oplevelser.
Jeg elsker hans underfundigheder og hans humor i både billeder og hans væsen.

Mette:
Mette har malet i mange år, hun er en dygtig og dreven kunstner, som aldrig har været bange for at bruge de vildeste farver og der er også finurligheder og humor i hendes flotte værker.
Hun sætter beskuerens nysgerrighed i gang med sine farver og genkendelige mønstre.

Susanne:
Jeg har altid været kreativ på forskellige måder, men på et tidspunkt tænkte jeg, at jeg da også måtte kunne male.
Jeg konsulterede Mette og hun fik mange opringninger fra mig om, hvad og hvordan jeg skulle gøre.
Mette er en dygtig maler og det var min mor også, så måtte jeg da også kunne lære det, tænkte jeg.
Det gik skidt i starten, men nu elsker jeg det og det giver mig ro og glæde.

Vi ligger tæt i vores farvevalg. Det synes jeg, er ret sjovt.

Vi håber, at I vil nyde vores udstilling.
Susanne Robak.