Årets Kunstnere valgt i 2024
15. marts til 31. marts 2025
Alle dage fra kl. 11-16.
Fri entré
Asse Due – keramik
Judith Poulsen – billedkunst
Fernisering lørdag 15. marts kl. 11.00 hvor kunstnerne vil være til stede.
Ebeltoft Kunstforening afholder hvert år en stor Påskeudstilling for foreningens medlemmer, hvor publikum udvælger årets kunstnere – én på væg og én på podie. I 2024 blev billedkunstner Judith Poulsen og keramiker Asse Due valgt og fik mulighed for en udstilling i Tinghuset året efter. Det er denne udstilling Ebeltoft Kunstforening nu åbner dørene for.
Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Asse Due – keramiker
Jeg tog min uddannelse på Århus kunstakademi 1979 – 1982.
Mit arbejdsområde dækker såvel kreativ, finurlig brugskunst som unika. Jeg finder det inspirerende at udvikle på de hverdagsting, vi anvender og omgiver os med, og jeg kan lide, at keramikken har en funktion.
Hverdagens små fortællinger giver mig næring til mine ideer, og jeg ønsker at give beskueren en humoristisk og positiv oplevelse ved at omgive sig med mine værker.
Over en lang periode har jeg interesseret mig for, hvordan keramikken kan fungere som eksteriør; i have, i bedene, på terrassen, på fliser og i plænen. Det er en udfordring, når keramikken skal ”overleve” udendørs, da der skal stilles krav til holdbarhed, frost og styrke i et land som Danmark, med skiftende vejrudsigter.
Jeg arbejder i hvidt ler, dekoreret med farver og glaseret med en gennemsigtig glasur.
Judith Poulsen – billedkunstner
Kreativitet har altid været en meget stor del af mit liv, særdeles at tegne og male. Min første udstilling var 2006.
Jeg er selvlært og lærer og udvikler mig af alle processerne.
Jeg maler alt det som inspirerer mig her og nu og udtrykkes meget forskelligt, ligesom det netop kan ses her på min udstilling.
Farveindtryk og bevægelse med mennesker, dyr, hav og natur, alt det der gør mig glad, berigende og interesseret.
Jeg tegner og maler med akryl på lærred, sand, søkort samt alt jeg finder brugbart og ikke mindst er af god kvalitet.
Processen der kan være lang før jeg føler det fuldendt og er tilfreds, er for mig det interessante og netop det udviklende ved at male.