12. august og 23. september 2025 kl. 19.00
Kritikklasse og udstilling
Fhv. højskoleforstander Kurt Finsten går sammen med to gæstekritikere tæt på dine og andres værker. Forløbet afsluttes med en udstilling i januar 2026 for kritikklassens deltagere.

Det kan være en ensom sag at være billedkunstner. Man arbejder ofte for sig selv og har sjældent mulighed for at tale med andre om sine værker. På udstillinger indskrænker kommentarerne sig mange gange til ”Hvor er det spændende”. Så drikker gæsterne et glas vin og går igen.
I kritikklassen vil vi føre langsomme samtaler om dine og de andre deltageres værker.
Kritikken skal være positiv, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Alle kan deltage. Alles betragtninger er værdifulde. Og alle skulle gerne lære noget om deres værker og deres arbejdsproces.
Vi har inviteret to gæstekritikere til at være med i samtalerne. Yvette Brackman (professor emerita på Det Kongelige Danske Kunstakademi) og Marianne Hurum (lektor i maleri på Det Kongelige Danske Kunstakademi) har givet tilsagn. Vi håber, at det kan være med til at inspirere og give nye indsigter til deltagerne.
Afsluttende udstilling og måske tryksag
Der er reserveret plads i kalenderen til at afslutte projektet med en udstilling i januar 2026, hvor kritikklassens deltagere præsenterer eksempler på, hvad de har fået ud af samtalerne.
Vi håber også, at der bliver økonomi til at samle erfaringerne i en lille tryksag.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at reservere en billet på kurtfinsten@mac.com.
Skriv navn, medlemsnummer (hvis du er medlem) og antal.
Du betaler ved indgangen, enten kontant eller via mobilePay nr. 43332 (Ebeltoft Kunstforening).
Projektet henvender sig til udøvende kunstnere, og tilmeldingen gælder for de to aftener i august og september inkl. muligheden for at udstille i januar 2026.
Der er plads til max. 20 deltagere.
Bemærk, at eftertilmelding mulig, da der er opstået tre ledige pladser.
Tidspunkter for de to kritikklasser:
12/8 kl. 19.00
23/9 kl. 19.00
Pris for de 2 aftener:
Medlemmer: 150 kr.
Ikke-medlemmer: 225 kr.
Arrangementet er støttet af Syddjurs Kommunes Kulturpulje.