1. november – 14. december 2025
4. lange udstilling i Tingsalene
Pia Buchholtz Hansen, billedkunst
Ulla Vibe, fotokunst
Lisbeth Poulsen, keramik
Lars J. Falkenberg, billedkunst m.v.
Fernisering lørdag den 1. november kl. 11.00.
Pia Buchholtz Hansen
Billedkunst
Viser værker knyttet til hendes udstillingstema: ”Mit Subjektive jeg”
Værkerne: ”Mit subjektive jeg” er en poetisk undersøgelse af ungdomskulturens iscenesættelse gennem det moderne spejl selfien og snapshottet. Det er en transformation fra det flygtige digitale blik til den langsomme, stoflige fordybelse i maleriets verden – en form, der både rummer tid og bestandighed.
Med værkerne søges det at afdække selfiens koder, der fungerer som markører for identitet og selviscenesættelse. Hvad sker der, når det flygtige billedsprog, som selfien repræsenterer, bliver forvandlet til et mere varigt og substantielt kunstnerisk udtryk? Hvordan ændres vores forståelse af os selv og hinanden, når det digitale billede smelter sammen med den langsommelige proces i maleriets tilblivelse.
Mennesket har altid hungret efter at blive set, forstået og bekræftet. Men hvor langt er vi villige til at gå i jagten på den perfekte iscenesættelse af os selv? Kan vi gennem selviscenesættelsen skabe et subjektivt jeg – en essens, der kan deles og spejles i det digitale univers? Og hvad er det ved det intime øjeblik, der samtidig rører os, fascinerer os, og måske også skubber til vores blufærdighed?
Ved at bringe det flygtige selfie-univers ind i maleriets langsomme og dybe bearbejdning undersøges i malerierne, hvordan grænserne mellem det forgængelige og det bestandige, det overfladiske og det autentiske, kan opløses eller forstærkes. Hvordan smelter internetkulturens trends sammen med traditionens tyngde? Kan denne fusion skabe nye perspektiver?
Med værkerne inviterer jeg til refleksion over, hvordan det intime og det offentlige, det flygtige og det bestandige, kan sameksistere.
Ulla Vibe
Fotokunst
Drømmende blik for detaljer og følelser af retrospektiv melankoli.
Gennem mit fotografiske arbejde tiltrækkes jeg af udsnit, refleksioner og spejlinger. Jeg kigger efter antydninger af det nære i min verden. En verden hvor jeg, opslugt af nuet, indkapsler detaljer af det velkendte, det urbane, det grafiske eller mødet med det menneskeskabte i naturen.
Brug af kameraet som medie giver mig en legende mulighed for intuitivt at fange en særlig stemning, en pludselig spejling eller en overset detalje gemt i hverdagens genkendelige virvar.
Mine værker har simple, ofte svævende motiver og er kompositorisk stemningsskabende. Jeg er således tiltrukket af at fremkalde stemninger mere end at frembringe direkte realistiske fortællinger. Det kan være brugen af negativ space, udsnit som påberåber sig granskning, et dokumentarisk tilsnit eller en beskæring som efterlader sig oplevelsen af tidsløshed.
Mine billeder ses gennem barnets drømmende blik for detaljer og den voksnes følelser af retrospektiv melankoli. Hertil bruger jeg udvalgte analoge filtre til både de sort/hvide billeder og farvebillederne for i momentet at understrege antydningen af motivet, refleksionen eller spejlingen.
Alle mine værker er limiterede i eksemplarer af 3 og pigmentprintet på Hahnemühle Photo Rag bomuldspapir. Dette tilfører billederne en nærmest taktil stoflighed og følelsen af at være til stede, komme ind i værket, mere end blot at være beskuer. Ved valg af bomuldspapir opnår jeg det ønskede udtryk i mine værker og fuldender oplevelsen af, at der på én og samme tid skabes en forbindelse mellem det tilbageskuende og det absolutte nu. Værkerne monteres med Artglas, som mindsker refleksion og giver maximal gennemsigtighed, samt UV-beskyttelse.
Lisbeth Poulsen
Keramik
Lisbeth Poulsen skriver:
”Lerets karakter har altid haft stor tiltrækning på mig. Det plastiske, det bløde, det umiddelbart formbare har været det, der har sat processerne i gang.
Først drejer jeg en form af leret på drejeskiven, og derpå modellerer jeg temaer, som har betydning i mit liv.
Tre af de fire værker på udstillingen udgør tilsammen et handlingsforløb. Hver især viser de en del af en fortælling om en kvinde, der bliver overfaldet af et dyr. Det fjerde værk er et stort kar”.
Lars J. Falkenberg
Billedkunst m.v.
Arbejdsbeskrivelse
Naturen – især havet og dets omgivelser – er et vedvarende afsæt for min kunstneriske praksis. Jeg arbejder ofte med spor, strukturer og organiske former, der både afspejler naturens rytmer og menneskets egne bevægelser.
I flere værker har jeg arbejdet med ormeabstraktioner og bølgelignende spor, fræset ind i MDF-plader. I disse spor anvender jeg en særlig teknik, som jeg selv har udviklet, og som jeg kalder nedfældet grafik. Her tilpasser jeg grafiske arbejder eller bearbejdet papir, så de passer nøjagtigt ned i de udfræsede linjer. Det skaber en tæt sammenvævning mellem relief og overflade og giver en fornemmelse af, at grafikken gror frem af materialet.
Jeg eksperimenterer desuden med tekstile og kropslige referencer. Med grøn mursnor syr jeg i siksakbevægelser hen over forskellige farvestrøg. Mursnoren fungerer både som en abstraktion over tang og som en optisk variabel, hvor den grønne farve ændrer karakter afhængigt af de underliggende penselstrøg. De kantede, rytmiske zigzagformer fremkalder samtidig associationer til menneskets bevægelser og kroppens bøjelighed i leddene.
Materialernes muligheder udforskes i en række bearbejdningsprocesser: Jeg maler med æg, trækker spartler gennem fladen og lader materialet tørre, før jeg bearbejder det med en havebrænder. Brændingen fremkalder kulstof i forskellige brunlige nuancer, som bliver en del af værkets farveskala. Oven på denne bearbejdede overflade maler jeg stringente mønstre, ofte inspireret af fugles fodspor. Denne kombination af organiske spor og geometriske mønstre skaber en dobbelt reference til naturen – både som fysisk materiale og som billedligt aftryk.
Cirklen og ellipsen er gennemgående former i mit arbejde. De fungerer som rum, hvori jeg placerer mine fortællinger og undersøgelser. Nogle gange skærer jeg en cirkel ind i en cirkel for at fremhæve det negative rum. Snittene er aldrig tilfældige, men baseret på proportioner som det gyldne snit eller andre matematiske udregninger. For mig fremstår ellipsen – særligt når den ligger vandret – næsten som et individ, mens cirklen i højere grad træder frem som et objekt.
I mine gitterværker bruger jeg ståltråd, der krydser gennem træcirkler i forskellige udførelser. Disse arbejder er for mig både en abstraktion over tekstilet og en erindring om min baggrund som billedvæver. Tekstilets logik og rytme ligger stadig som et underliggende lag i min praksis, selv når jeg arbejder med hårdere materialer.
To mantraer ligger til grund for mit arbejde: spændingsfeltet mellem spontanitet og kontrol, og en bevidst søgen efter enkelhed.
Mit arbejde er en undersøgelse af de spor og aftryk, naturen efterlader, og af den balance mellem styrke og skrøbelighed, der findes i dens former. Jeg søger at indfange dette øjeblik, hvor noget både fremstår som genkendeligt og abstrakt – som en erindring om havet, vinden og kroppens bevægelser, der hele tiden er i forandring.
