16. – 27. september 2026
Louise Sverdrup
billedkunst
Mokkazoo
Billedkunstner Louise Sverdrup har skabt en hel verden af surrealistiske dyr, som hun udstiller i Tinggalleriet under titlen “Mokkazoo”. Til hvert af dyrene hører en artsbeskrivelse, lige som i en rigtig zoologisk have.
På udstillingen kan man blandt andet se en honningpony, der lever i harmoni med honningbien, en trebenet næsebjørn, der er blevet offer for en sparerunde på kommunen, og den lille havhund, der er det eneste dyr, der nogensinde er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Der er fernisering onsdag d. 16. september kl. 15.
