Efterårsudstilling 2024

tema: LYSVÆLD

12. oktober – 27. oktober

 

Her lidt om årets tema:

Lysvæld er et udtryk, der beskriver det lys, ofte et meget stærkt og overdådigt lys, der stråler, skinner, vælter, strømmer frem fra en lyskilde og gerne falder over et større område.

Lysvæld refererer ofte til noget metafysisk eller guddommeligt. For eksempel har den franske kunstner Henri Matisse benyttet farvede lysvæld fra stærkt stiliserede glasmalerier til at anskueliggøre det guddommeliges tilstedeværelse i vores verden. Og når man forlader denne verden, kan det opleves som at svæve bort i et lysvæld.

Lysvæld kan også være solens stråler, som danser gennem træernes kroner eller lyset, der bryder igennem skyerne. Smukke naturscenarier, vi alle kender.

Lysvæld har ofte en stærk betydning i Hammershøis billeder, hvor den statiske ro og de dæmpede farver/gråtoner forstyrres af lysvældets skrå anarki.

Lysvæld finder vi også i Jakob Knudsens salme ”Se, nu stiger solen”, hvor der i strofe fem står:

”Lysvæld bag ved lysvæld i himlen ind,
did, hvorfra den kommer nu, morgnens vind,
ret som om det ånded af lyset ud –
o du milde Fader, min skaber, Gud”.

 

Hvad er lys?

Gennem hele den vestlige og kristne verdens historie har lyset været forbundet med det gode. Mens mørket er det onde. Men hvad er mørke andet end fraværet af lys? Mørket er ikke noget i sig selv. Det udspringer ikke af noget. Lyset derimod har en kilde: solen, en lampe, ”gud” eller …? Man kan jo også få en lys ide!

Naturvidenskabeligt er lys elektromagnetisk stråling (bølger). Den del vi mennesker kan se med øjet/hjernen kaldes synligt lys. Lys kan også betegnes som partikler, små enheder af energi, såkaldte fotoner. Lys kan næsten magisk beskrives som både partikler og bølger. Det fortæller kvantefysikken.

Særlige lysfotoner, som i udgangspunktet er “sammenflettet” med hinanden (entangled), vil fortsætte med at være forbundne uanset adskillelse og afstand. Bliver det ene af sådanne fotoner påvirket, det rammer fx din kind en sommermorgen, du står i solen, vil det andet også blive påvirket nøjagtigt samtidigt, selvom det måske fra Solen er på vej til Mars. Det gælder også, selvom de er 1000 lysår fra hinanden. De er som ét. Den indsigt fik tre kvantefysikere en nobelpris for i 2022. Og en sådan forbundethed med andre fotoner i universet vil disse fotoner også besidde i et lysvæld – og så er dette lys igen blevet næsten ”guddommeligt” – helt naturvidenskabeligt.

Ingen farver uden lys

Det er lyset, der skaber den farvestrålende verden, vi lever i. Farven på en ting er nemlig afhængig af det lys, som den reflekterer. Et grønt blad opsuger alle andre farver end grøn, mens det reflekterer den grønne farve. Derfor ser bladet grønt ud.

Lys har skabt mange ord:

lys, skin, skær, lysskær, lysglimt, lysfænomen, lyshav  lysplet, lysprik, lysstribe, lysstråle, lysvæld, stråle, lyssøjle, lysspil, solstribe, solplet, solstrejf, solglimt  lysindfald, indfald  flammeskær, ildskær, glimt, blink, blinken, ildglimt, lynglimt, flash  flimren, flimmer  genskin, refleks, lysrefleks, genskær, genspejl, glanslys, stråleglans, klarhed  lysforhold, lysmængde  modlys, medlys, sidelys, ovenlys  tvelys, halvlys, strejflys  indirekte lys, sidelys …

 

Lyset er nu dit. Saml det til et lysvæld. Vi glæder os til at se det. Meld dig til.

Deltagere på efterårsudstillingen 2024

12.-27. oktober

 

Klik på billedet for stor størrelse. Flere billeder (kunstnere) på vej – i alt udstiller 31 kunstnere.

Udstillere på væg:

Anette Andersen
Anette Klejs Bjerregaard
Anna Grethe Aaen
Annette Bruhn
Annie Christiansen
Bente Rytler
Chantal Jonassen
Christine Thorsen
Elin Forbord Hansen
Ellen Brinch Jørgensen
Hanne Falch Olesen
Helle Bendorff
Inga Momme
Inge Hedegaard
Jens Schultz
Jette Rasmussen
Lise Legarth
Marianne Boelsmand
Mette Marquard
Niels Klougart
Poul Bæk Pedersen
Sidsel Bjerregaard
Yrsa Dunvad

 

Udstillere på gulv/podie:

Alexandra Lundbergh (også på væg)
Alice Dyrhol
Annette Printz
Birthe Rågård
Carla Milthers
Ib Lave
Knud Nordstrøm
Mette Lund Christoffersen